Villa Molino Ripasso, Pinot Noir & Veronesse i gaveæske

292,00 DKK

Lagerstatus: På lager
stk.

Her er tre af vores absolutte bestsellere fra det italienske vinhus Sartori i Veneto regionen.

Veronessen har været lagret 18 måneder på egetræsfade samt 4-6 måneder på flasken inden frigivelsen. Den har en flot rubinrød farve med et granatrødt skær med en intens og vedvarende duft. Fyldig, men samtidig rund og fløjlsblød smag af sorte kirsebær og tørret frugt samt en lang og behagelig eftersmag.

Pinot Noir´en er produceret af 100% Pinot Noir-druer, der er dyrket i Pavia i Veneto-området i Italien. Vinen har været lagret på egetræsfade i ca. 12 måneder og en periode på flasken inden frigivelsen.
Det er en flot vin med klar rubinrød farve med et violet skær og en delikat og utrolig frugtig duft af sorte kirsebær og chokolade med noter af krydderier og vanilje.

Ripassoen er en utrolig elegant vin med klar granatrød farve og en intens duft med noter af mandel. Fyldig, men samtidig silkeblød og velafbalanceret smag samt en lang og behagelig eftersmag med et strejf af kirsebær.

Den er produceret på “Ripasso”-metoden, som direkte oversat betyder “passeret igennem igen”. Udtrykket betyder, at vinen gennemgår en andengæring på kvaset (også kaldet pomace) fra druer brugt til fremstilling af Amarone. Dette giver ekstra smag, alkohol, krop, karakter og garvesyre til Valpolicella’en.