Primitivo Di Manduria, SUD fra Feudi di San Marzano
Primitivo di Manduria er en DOP (1974) for vine lavet 100% på druen Primitivo, som er dyrket i provinserne Brindisi og Taranto i Apulien. Vinen har en flot, blank, mørkerød farve med violet skær. Duften byder på masser af frugttoner med nuancer af røde kirsebær, blommer, granatæbler og en smule vanilje. I smagen virker vinen mørkere, med dybe og komplekse toner af engelsk lakrids, tjære og en mineralsk touch. Eftersmagen er tør med krydrede nuancer og vinen efterlader en god, fyldig frugtkarakter og et bid, som gør den meget harmonisk. Primitivo di Manduria vil være en god ledsager til vildt, lamme- eller oksekød, gerne med kraftige saucer, svampe og evt. tyttebær eller andre vilde bær.
- Producent: Feudi di San Marzano
- Land: Italien
- Region: Apulien
- Druer: 100 % Primitivo
- Alc: 14,0 %
- Volumen: 75 cl
- Årgang: 2020