2014 Cornas Les Grandes Terrasses fra Paul Jaboulet
Et sandt sansebombardement af en vin. Fra den sydlige ende af Nordrhône – lavet på 100% Syrah, som reglerne tilskriver. 12 måneder på fad giver stor pondus og smagsdybde. I duften finder man koncentrerede toner af bær (solbær, brombær, moreller), krydderier og engelsk lakrids. Koncentreret smag med afrundede tanniner. Slutter meget elegant og med mange komplekse nuancer.
Vinen har et modningspotentiale på min. 6-7 år og vil uden tvivl kunne gemmes i op til 20 år
Anbefales til And, Lam, Okse, Råvildt
- Producent: Paul Jaboulet
- Land: Frankrig
- Region: Cotes Du Rhone
- Druer: 100 % Syrah
- Alc: 13,0 %
- Volumen: 75 cl
- Årgang: 2014
Anmeldelser:
- 90 Points · Wine Advocate
Sammen med nabodistriktet St. Peray udgør Cornas den sydligste spids af det nordlige Rhône og ligger lige overfor byen Valence. Distriktet omfatter kun ca. 90 ha. beliggende udelukkende i Cornas kommunen.
Selvom Cornas distriktet ligger i nærheden af Hermitages, er vinene derfra ofte mere behagelige at drikke i deres ungdom. I duften finder man ofte nuancer af røde bær, peber og en smule lakrids. Med alderen og det må mange Cornas-vine gerne få oplever man komplekse karakterer af trøfler, syltede frugter, lakrids og læder.
Familien Fres opkøbte Paul Jaboulet Aîné i 2006 og har siden bragt vinhuset tilbage i den absolutte elite. Familien Frey stammer fra Champagne, hvor man ejer 100 ha. vinmarker. Familien ejer desuden også Château la Lagune, 3. Cru Classé i Bordeaux samt mindre besiddelser i Bourgogne og i Valais, Schweiz. Som et led i den fortsatte udvikling af firmaet har Caroline Frey ved købet iværksat et kæmpe program med overgang til økologisk dyrkning. Man har således siden 2013 dyrket alle marker økologisk, og fra og med årgang 2016 er alle domaine-vinene fra Jaboulet certificeret økologiske.