Ripasso Le Crosare Valpolicella Classico Sup. fra Cantine Lenotti
Hos Lenotti laves Ripasso ved, at man ved slutningen af gæringen af tørrede druer til Amarone eller Recioto i januar/februar, og når presningen er overstået, hælder noget af det bedste Valpolicella Classico på den pressede mask og sætter en ny gæring i gang. Efter endt gæring bliver vinen modnet et år på store fade. Ripasso-teknikken sammensætter karakterer, som både låner eksotiske nuancer fra Amarone-druer, der er angrebet af den ædle råddenskab, og samtidig styrke og ungdom fra Valpolicella-druer, som er vinificeret normalt. Derfor er Le Crosare en meget sammensat vin, hvor man bliver ved med at opdage nye nuancer. Her finder man både toner af kirsebær, brombær, kaffe, chokolade, hasselnød, pomerans og syltede frugter, men også meget delikate og friske toner, som mere går mod det grønne. Prøv den til okse-, lamme- eller kalvesteg, til vildt - især serveret med tyttebær eller ribs eller til modne oste. Server den ved ca. 18-19 grader og husk at åbne flasken ca. 1 time før serveringen.
- Producent: Cantine Lenotti
- Land: Italien
- Region: Veneto
- Druer: 70 % Corvina, 5 % Molinara og 25 % Rondinella
- Lagring: 1 år på store træfade.
- Alc: 14,5 %
- Volumen: 75 cl
- Årgang: 2020
Cantine Lenotti producerer stort set alle de kendte vine fra området. Porteføljen af vine rummer samtidig lidt for enhver pengepung fra dagligdags-prisniveauet og op til prestige-amaronen, Di Carlo (opkaldt efter faderen selv), Det er dog vine, der stadig i dag primært henvender sig til den såkaldte almindelige vinforbruger, som værdsætter et rigtigt godt forhold mellem pris og kvalitet og samtidig sætter stor pris på vine, der er relativt ukomplicerede, men som med deres charme og brede tilgang til gastronomien udgør et fint match hertil