Rioja Reserva 2014 fra Bodegas Montecillos
I farven er Reserva 2014 mørk, rubinrød med lidt brunlige nuancer. I duften finder man Riojas klassiske krydrede, komplekse toner af peber, lakrids, chokolade, kanel og mørke bær, men også god sprødhed. I smagen er vinen meget struktureret og mineralsk, men samtidig elegant og sprød, med karakterer af knuste, modne bær og mørke krydderier. Den slutter med en lang eftersmag, hvor der er en god harmoni mellem styrke, kompleksitet og elegance. Server den til gryderetter med and, lam, okse og fuglevildt, men også gerne til grill.
- Producent: Bodegas Montecillo
- Land: Spanien
- Region: Rioja
- Druer: 3% Garnacha/Garnatxa (Grenache) 7% Mazuelo 90% Tempranillo
- Alc: 13,5 %
- Lagring: franske og amerikanske fade (30-65% nye efter druesort) i 24 mdr
- Volumen: 75 cl
- Årgang: 2014
- Anmeldelser: 90 point Tim Atkin