Cotes du Rhone Villages 1895 Øko 2021 fra Chateau Maucoil
Côtes-du-Rhône Villages ”1895” er udelukkende lavet på økologiskdyrkede Grenache Noir-druer fra en enkelt parcel (lige på grænsen til Châteauneuf-du-Pape appellationen), som Château Maucoil genplantede i 1895, efter at mere end 2/3 af området i 1866 blev ramt af vinlusen phylloxera, hvor vinstokkene blev udryddet. Jordbundsforholdene ligner meget Châteauneuf, med hovedsageligt ler, kalk, sandsten og runde aflejringssten.
Côtes-du-Rhône ”1895” har en flot, blank, mørk, rubinrød farve. Duften er meget koncentreret, med mørke nuancer af brombær, kirsebær, engelsk lakrids og bitter chokolade, men viser samtidig en umiddelbar, aromatisk og sprød karakter, som er klassisk for de bedste Côtes-du-Rhône-vine. I smagen finder man nogle af de samme toner, og selv om man fornemmer, at vinen har masser af potentiale og god tannin, giver den allerede utrolig meget fra sig i sin ungdom og virker allerede meget elegant.
En fremragende vin, som kan serveres til fx and, gris, lam eller okse, gerne med provencalske krydderier, eller til gryderetter med vildt.
- Producent: Chateau Maucoil
- Land: Frankrig
- Region: Cotes Du Rhone
- Druer: 100 % Grenache
- Alc: 14,5 %
- Volumen: 75 cl
- Lagring: Ståltanke
- Årgang: 2021
- Økologisk: Ja
På Château Maucoil holder man fast i de dyrkningsmetoder, man har praktiseret på stedet i flere generationer: Let pløjning, afdækning af foden på vinstokken samt naturlig gødning (får- heste- og algegødning). Alle vine fra Château Maucoil har siden årgang 2014 været certificeret økologiske.