Chablis Grand Calcaire fra Gruhier & Delaunay
Fætrene er enige om, at GRAND CALCAIRE-vinene skal afspejle Chablis’ autentiske stil: Præcision, subtilitet, kølighed og mineralitet. De går således ikke af vejen for at udvælge nordvendte vinmarker eller nogle af disse “mystiske” og enestående parceller med højt indhold af ler- og kalkholdig Kimmeridgian-mergel, som giver pragtfulde “cool climate” Chablis-vine.
Vinen har en flot, lysgylden farve. Duften er frisk og elegant, med nuancer af forårsblomster (påskelilje, morgenfruer, tusindfryd), citrusfrugter samt krydrede toner af ingefær, kvan og cedertræ. Smagen er tør, sprød og delikat med lækre nuancer af appelsinskal, friske mandler og græs. Den slutter med flot mineralitet og en lækker harmoni mellem bid og frugtsødme.
- Producent: Edouard Delaunay
- Land: Frankrig
- Region: Bourgogne
- Druer: 100 % Chardonnay
- Alc: 13,0 %
- Volumen: 75 cl
- Lagring: 10-12 mdr. sur lie, primært på stål + lille del på fade.
- Årgang: 2019
- Sødme: Tør