Due Uve Pinot Grigio Sauvignon IGT fra huset Bertani
Denne vin er produceret af druerne Pinot Grigio (50%) og Sauvignon Blanc (50%), som er dyrket i området Venezia Giulia i det nordøstlige hjørne af Italien. De to druetyper er valgt til denne vin, da de sammen får det bedste frem i hinanden. Pinot Grigio bidrager med fylde og elegance, mens Sauvignon Blanc giver vinen en fantastisk karakter og personlighed. Vinen har udelukkende været lagret på ståltanke for at bibeholde så megen frugt som muligt. Det er en elegant hvidvin med klar strågul farve og typisk Sauvignon Blanc-duft af salvie, moden fersken, hyldeblomst og grøn peber. Smagen er frisk, fyldig og frugtig med Pinot Grigio-druens gode balance mellem frugt og sprød syre efterfulgt af en blid og behagelig eftersmag.
- Producent: Bertani
- Land: Italien
- Region: Veneto
- Druer: Pinot Grigio (50%) og Sauvignon Blanc (50%)
- Lagring: Ståltanke
- Restsukker: 3,5 g/l
- Alc: 12,50 %
- Volume: 75 cl
- Årgang: 2020
Bertani er et af de bedst kendte og mest legendariske vinhuse i Veneto, Italien. Grundlagt i 1857 af brødrene Giovan Battista og Gaetano Bertani. Det var Bertani, der i midten af det 20. århundrede købte Tenuta Novara i Valpolicella Classico og efter et halvt århundredes studier producerede ”vinen”, som skulle kunne holde evigt. Dette var starten på Amarone – den ikoniske vin fra dette område – som blev produceret første gang i 1958. Hos Bertani bliver respekten for traditionerne på fornemste vis kombineret med innovation samt god forretningssans, hvilket gør det muligt at opnå vine af den højeste kvalitet. Bertani er i dag et yderst solidt vinhus, som råder over mere end 200 hektar vinmarker i de bedst egnede vinområder i Veneto. Bertani er et vinhus i særklasse – ikke kun i Veneto og Italien, men i hele verden. Et ægte ikon for italiensk vin.