Riesling fra Sydafrikanske Klein Constantia
Vinen er produceret af 100% Riesling-druer, som er dyrket i området Constantia, der er beliggende i udkanten af Cape Town i Sydafrika. Det er en elegant hvidvin med flot gyldengrøn farve samt delikat og intens duft af citrus, blomster og stenfrugter samt en god mineralitet. Vinen har en frisk, men samtidig cremet, fyldig og yderst elegant smag med noter af citrusfrugt, god syre samt af en lang og forfriskende eftersmag.
Den er særdeles velegnet som aperitif samt til fisk og skaldyr
- Producent: Klein Constantia
- Land: Sydafrika
- Region: Constantia
- Druer: 100% Riesling
- Lagring: Ståltanke
- Volume: 75 cl
- Restsukker: 3,5 g/l
- Alc: 13,5 %
- Årgang: 2017
- Sødme: Tør
Klein Constantia, blev grundlagt i 1685 af Simon Van Der Stel, der var den første hollandske guvernør i Cape Town. Vingården blev i 1980 købt af familien Jooste, som i en årrække brugte mange penge og megen tid på igen at få Klein Constantias navn spredt over hele den store vinverden. Klein Constantia ligger få kilometer uden for Cape Town, hvor markerne med vinstokke bølger ned af bjergsiderne i et klima, der er perfekt til fremstilling af store vine. Klein Constantia bliver ofte kaldt "verdens smukkest beliggende vingård", og i Wine & Spirits har Klein Constantia været blandt "Top 25 vineyards" i verden. På Tim James’ www.grape.co.za blev Klein Constantia i 2014 udnævnt til at være blandt de 20 bedste vinerier.
Priser
90 point på www.jamessuckling.com
90 point på www.vinous.com, august 2018
94 point af Tim Atkin