RK Weissburgunder fra Reichsgraf von Kesselstatt
”RK” Weissburgunder har en flot, blank, lysgylden farve. Duften er frisk og umiddelbar med nuancer af pære, kvæde og en smule vanilje. Smagen er frugtrig, med god velour og struktur i eftersmagen. Den har Kesselstatts klassisk harmoni mellem frugtsødme og mineralitet. Prøv vinen til skaldyr, fisk, sushi eller til kylling og kalv i lyse saucer.
- Producent: Reichsgraf von Kesselstatt
- Land: Tyskland
- Region: Mosel
- Druer: Weissburgunder/Pinot Blanc
- Alc: 11,0 %
- Lagring: Stål, dog merd en mindre del af vinen på træ
- Volumen: 75 cl
- Årgang: 2020
- Sødme: Halvtør - tør
Weissburgunder er en nyhed hos Kesselstatt, som ellers har holdt sig til druen Riesling. De nye vinstokke blev plantet på få bestemte parceller i Mosel, Saar og Ruwer, hvor en kombination af skiffer og kalk giver gode resultater for Weissburgunder (Pinot Blanc), med vine som er meget frugtrige, aromatiske og mineralske. Den største del af vinen bliver gæret på ståltanke, men en mindre del gæres på store træfade af 20 hl. for at tilføre den mere kompleksitet og fedme.
Vinene fra Weingut Reichsgraf von Kesselstatt er kendetegnede ved en mineralsk og delikat stil, som er så typisk for vinene fra området. Intet andet vindistrikt i verden kan formentlig konkurrere med lige netop dette områdes delikate og mineralske stil. Især efter de klimaforandringer man har oplevet de senere år, har dalene i Mosel, Saar og Ruwer et stort potentiale til at producere fremragende, tørre vine, hvis fordel ikke ligger i en høj alkoholprocent, men mere i deres elegance og mineralske struktur.