Domaine Montrose Rosé IGP
Vinene fra Domaine Montrose er stilistisk i familie med de lidt fornemmere vine fra Provence, og er således glimrende alternativer, da de samtidigt har et meget attraktivt forhold mellem pris og kvalitet. Vinen vil egne sig fint sammen med f.eks. fiskesuppe, skaldyr, sushi, grillet fisk, fjerkræ eller med sydlandske sammenkogte retter lavet med grøntsager eller kød med hvid sauce. Prøv den med en provencalsk “ratatouille”. Den er ligesom født til et lille glas i utide, til skovturen eller til en kold buffet.
- Producent: Domaine Montrose
- Land: Frankrig
- Region: Côtes de Thongue, Lanquedoc
- Alc: 12,5 %
- Volumen: 75 cl
- Årgang: 2022
- Lagring: 3 måneder på ståltank
- Druer: 25% Cabernet Sauvignon, 65% Grenache, 10%, Syrah
- Sødme: Halvtør - tør
Domaine Montrose i det sydfranske Languedoc-område, Côtes-de-Thongue, ligger på toppen af en skråning (mont på fransk) over landsbyen Valros (rosernes dal), som dermed forklarer dets smukke navn. Côtes de Thongue er klassificeret som IGP (Indication Géographique Protégée Frankrigs tidligere Vin de Pays klassifikation). Det ligger mellem byerne Béziers og Pézenas og samler vinmarker fra 14 landsbyer. Distriktets vinhistorie går helt tilbage til grækerne og romerne, men det er først efter 1970'erne med bl.a. anvendelse af bedre tilpassede druesorter og nye kloner at en ny generation af vinbønder seriøst begyndte at placere området på vinkortet.