Grenache Rosé fra Leo Steen
En på mange måde ret speciel rosévin. Farven er meget lys, da skindet kun var ganske kort i kontakt med mosten. Duften er meget aromatisk og ren, med nuancer af hyben, vilde roser, jordbær, hindbær og milde krydderier. Smagen er læskende og frisk, med frugtrige, kølige elementer. Vinen efterlader en god harmoni mellem frugtsødmen og tørheden. Perfekt til salater, skaldyr, fisk, risottoer, pasta og lyst kød. Serveres afkølet men ikke iskoldt.
Bedre betingelser findes ikke for druer i Dry Creek Valley! Grenache-druerne til denne rosé kommer udelukkende fra en enkelt økologiskdyrket vinmark i det berømte Lytton Springs District, ”Provisor Vineyard”, hvor vinstokkene er perfekt anlagt i en nord-syd retning og vokser på en rød, meget stenholdig jordbund. Vinmarken giver altid optimalmodne druer, som samtidig har god tannin og syre. Vinene herfra besidder som regel altid en god frugtsødme og en flot struktur samt et langt modningspotentiale.
- Producent: Leo Steen Wines
- Land: USA
- Region: Dry Creek Valley Californien
- Alc: 13,0 %
- Volumen: 75 cl
- Årgang: 2021
- Druer: 100 % Grenache Noir
- Lagring: 4 mdr. på træfade + ca. 2 mdr. på ståltank.
- Restsukker: 1,5g/l
- Bio: Ja
- Vegansk: Ja
- Sødme: Tør