Fanø Skibsrom Gunpowder 57 er baseret på en rom, destilleres på Jamaica og efterfølgende forædlet på Fanø. Forædlingen består af en to-trins-lagring. Først lagres rommen sammen med naturlige råvarer som bl.a. Fanø Lynghonning, havtorn og Madagaskar vanilje. Herefter efterlagres den på portvinsfade.
GUNPOWDER 57 er Gunpowder Proof. Indtil begyndelsen af 1800 tallet anvendte den engelske flåde ‘Gunpowder Proof test’ til at bestemme mængden af alkohol i skibets romration. Man lavede en lille blanding af krudt og rom, og hvis den flammede op ved antænding var den 57% eller derover og dermed Gunpowder Proof. Udover at dette sikrede, at man ikke betalte overpris for nedvandet rom, betød det også at skibets medbragte krudt ikke blev ødelagt i tilfælde af utætte romtønder.
Leveres i flot trææske
Har vundet bronzemedalje i International Wine & Spirit competition 2020.
Fanø Skibsrom, som åbnede i 2015, er inspireret af Fanøs sejlskibshistorie og bestræber sig på at kombinere smagen af Caribien og Vesterhavets brusen.
- Indhold: 50 cl.
- Alc. 57,2 % alc.