Rheum fra Cold Hand Winery
Tør mousserende rabarbervin. Vinen er fremstillet på danske økologiske Svendborg vinrabarber. Flaskefermenteret efter den traditionelle metode.
Vinens syre og kompleksitet gør den helt perfekt til snacks, skaldyr, fisk eller som et frisk pust i velkomstglasset. En spændende og ekstraordinær vinoplevelse.
De knuste rabarber er massegæret sammen med økologisk rørsukker ved lave temperaturer for at fange så megen friskhed og frugt som muligt. Derefter er den unge vin blevet hældt på flaske for at gennemgå en ny gæring som det sker i Champagne-området. Efter 5-6 måneder er vinen blevet tilsmagt, og da den helt rette balance er opnået, er flaskerne blevet flyttet over i de såkaldte pupitre (champagnereoler). Her er de håndvendt over 21 dage til næsten lodret position, således at bundfaldet med gærrester har samlet sig roligt på kapslen. Flaskehalsen med bundfaldet er herefter skudt af og erstattet af dosage, inden proppen slutteligt er sat på.
- Indhold: 750 ml
- Alc: 8 %
- Årgang: 2020