Moulin De Gassac Classic IGP fra huset Mas De Daumas Gassac
Vinen har en smuk, blank, pink farve. Duften er meget umiddelbar, med især toner af jordbær. I smagen er vinen først sprød og liflig, men efter få sekunder udvikler den en god fylde og rundhed. Den slutter tør, med god frugtrighed og milde krydderier. Perfekt til f.eks. kolde buffeter med salater, diverse pålæg, grønsagstærter, pasta- eller risottoretter med skaldyr, fisk eller fjerkræ i hvid sauce.
- Producent: Mas De Daumas
- Land: Frankrig
- Region: Gassac, Lanquedoc
- Alc: 12,0 %
- Volumen: 75 cl
- Årgang: 2020
- Druer: 50 % Cinsault og 50 % Grenache
- Sødme: Halvtør
Indeholder sulfitter
I 1970 var familien Guibert på udkig efter en vinejendom i det sydfranske, og søgningen endte ved en smuktbeliggende vingård i Gassac-dalen tilhørende familien Daumas og døbte det 'Mas de Daumas Gassac'. Målet var klart: Der skulle produceres vin, der satte helt nye højder for, hvad Languedoc kunne præstere på vinfronten. Allerede i 780 blev de første vinmarker anlagt langs åen i dalen Gassac i Hérault området i Languedoc. Initiativtageren var dengang en af Karl den Stores nærmeste, St. Benoit dAniane. Ret hurtigt fik Gassac dalen med det enestående kølige, lokale klima stor berømmelse for sine unikke vine. Dalen bærer Appellationen IGP St Guilhem-le-Désert Cité dAniane.