Te & Kaffe

Stort udvalg af kvalitets Te og Kaffe til gode priser. Billig & hurtig levering og fri fragt ved samlet køb i shoppen for mere end kr. 499,-. Søger du en Te eller Kaffe Julekalender? så klik her. Mangler du din yndlingste eller kaffe, så kontakt os endelig på telefon 20 923 923 og vi vil gøre alt for at skaffe det.


Hvordan brygger man en god kop Te?

Såvel syn, lugt og smagesanserne er i spil, når man tilbereder og nyder en god kop Te. Der findes nok ikke 2 mennesker på denne jord, med nøjagtig samme definition på den bedste kop Te, men der er dog visse fælles træk og dem vil vi forsøge at beskrive nedenstående.Men husk, det er kun din egne sanser, der bestemmer, så alt er muligt.

Vandtemperatur og Trækketider:

Den anbefalede vandtemperatur varierer efter hvilke type af Te, du ønsker i koppen. En forkert temperatur kan give en svag eller besk smag, så det giver god mening at finde en elkedel, designet til te-folket, med mulighed for at indstille temperaturen på det ønskede niveau.

Trækker din Te for længe, så risikerer du en besk smag, trækker den for lidt, så får du omvendt ikke den fulde smag af Teen.

Ønsker du en kraftigere Te, ja så skal der mere Te i posen, men samme trækketid.

Genrelle temperaturer & trækketider:

Sort Te: 100 º C og 4 minutter

Urte Te: 100 º C og 8 - 10 minutter

Rooibos Te: 100 º C og 8 - 10 minutter

Oolong Te: 90 º C og 3 - 4 minutter

Grøn Te: 80 º C og 3 minutter

Hvid Te: 80 º C og 3 minutter

Hvor meget Te skal jeg bruge?

Generelt vil vi anbefale at du bruger 10 gram Te (Det svarer i gennemsnit til ca. 5 teskefulde) til 1 liter Te. Og husk, din Te bliver ikke kraftigere ved at trække længere - det er mængden af Te du putter i posen, der er afgørende.

Og så et lille tips: Jo mere Teen kan "svømme" rundt i Tekanden/koppen, mens den trækker, des mere smag får du retur. 

Kan jeg gen-brygge?

Jeps, som udgangspunkt kan du altid brygge på samme Teblade minmum 2 gange uden at du forringer smagen.

 

Hvor kommer Teen fra?

Sort, Oolong, Grøn og Hvid Te stammer alle fra den samme plante - Camellia Sinensis. Asien er den primære leverandør af Te, men idag produceres Te i mange andre områder. Alle områder er lidt unikke i forhold til klima, jordbund og dykningsmetode, hvilket alt sammen påvirker smagen.

Rooibos Te, eller den røde Te, som nogen kalder den, stammer fra en busk med små nåleagtige kviste, der får den karakteristiske røde farve, når de tørres og behandles.Busken vokser i Sydafrika, nord for Cape Town, som det eneste sted i verden.

Urte Te er, som Rooibos Teen, heller ikke fra Te busken, Camellia Sinensis, men stammer fra forskellige lækre urter fra vel stort set hele verden.

 

Hvad er forskellen på Sort, Grøn, Oolong og Hvid Te?

Alle stammer de fra bladene fra Tebusken Camellia Sinensis, men de plukkes og behandles på forskellig vis og derved opstår forskellene.

 

Sort Te: Den Sorte Te er det man kalder for en fuldoxideret Te. Efter plukning tørres de grønne Te-blade i et halvt til et helt døgn, hvor vandindholdet reduceres med 60 - 70 procent. Herefter rulles de tørrede blade med henblik på at briste cellevæggene hvorved enzymer frigøres. I samme øjeblik de frigivne enzymer kommer i kontakt med luftens ilt, starter en oxidation og farven ændres fra grøn til den karakteristiske sorte farve. Processen afsluttes med endnu en tørring/ristning hvorved oxidationen stoppes. Sort Te er således en fuld oxideret Te og stadig den mest populære Te type, omend der er en stigende konkurrence fra de andre Te-typer. 

 

Grøn Te: Her benytter man de friske grønne blade, der plukkes, tørres og rulles. Efter rulning får den grønne Te en ekstra let tørring/armebehandling, for at standse produktionen af enzymer. Bladene bliver derfor kun ganske lidt oxideret. Bladene bevarer herved deres oprindelige grønne farve. Tilsidst ristes de, rulles og tørres en sidste gang.

 

Oolong Te: Er en mellemting mellem den Sorte Te og den Grønne Te i forhold til fermenteringen og oxideringen. Den er blødere end den Sorte Te, men ikke så fersk som den Grønne Te. 

 

Hvid Te: Uha, her har vi at gøre med en eksklusiv og kostbar Te. Nogle kalder den Hvide Te for "Det Hvide Guld" og fakta er da også at den Hvide Te, i tidernes morgen, kun var forbeholdt Kejseren og andre adelige. Ifølge legenden blev den Hvide Te kun høstet af jomfruer i hvide klæder og kun med guldsakse. Og kun på udvalgte forårsdag i det tidligste morgengry. Finere bliver det vel ikke?. Til Hvid Te anvender man kun de spæde bladknopper - lige inden de rigtigt folder sig ud. Disse topskud, får lov til at visne helt naturligt, efterfølgende dampes de let og tørres ved svag varme, hvorved man fjerner bladenes naturlige fugtindhold. Hvid Te fermenteres ikke og er den mindst forarbejdede Te type.

 

Hvad så med Rooibos og Urte Te?

Rooibos Te: Den Røde Te, stammer fra et område 250 km nord for Cape Town i Sydafrika. Det eneste sted hvor Rooibos gror. Oprindeligt er Rooibos et træ, men det beskæres som en busk af hensyn til plukningen. Træet eller busken minder om et lille nåletræ og bladene er nåleagtige med en grågrøn farve. Bladene fermenteres og herved opstår den karakteristiske røde farve 

 

Urte Te: Heller ikke i Urte Te er der blade fra Te busken, Camillia Sinensis, så egentlig er det slet ikke en Te, men den brygges på samme vis som den traditionelle Te og derfor kalder vi den idag også for en Te. Oprindeligt stammer brugen af Urte Te fra klostrerne, hvor munke og nonner dyrkede urter, der forventedes af have en lindrende eller helbredende virkning.