Brænderiet Enghaven

Brænderiet Enghaven

Er en del af gården Enghaven, placeret i den idylliske landsby Mellerup ved Randers Fjord. Hjertet i produktionen – er brænderen fra Müller Brennereianlagen Gmbh. Brænderen er håndsmedet i kobber og rustfrit stål. Brænderen er af den patenterede type aRoMat – der er det ypperste, når det handler om at få optimal aroma og smag i brændevinen samt opnåelse af renheden i alkoholen.

Enghaven er idag en slægtsgård og den nyeste historie begynder i 1807, hvor gården bliver købt af Christen Boldsen. Pengene til gården har Christen skabt under kaperkrigen (1807-1814), hvor han demonstrerede stort heltemod. Historien lyder, at galeasen ”Helene Charlotte”, hvor Christian Boldsen var styrmand, den 31.12.1808 blev kapret af svenske kapere/sørøvere. Det lykkes Christen med hjælpere at tilbageerobre skibet og få det sikkert havn. Dette gjorde ham til en meget velhavende mand, og han startede en ombygning af Enghaven. Gården fortsatte i Boldsen slægten frem til 1881, hvor Niels Kristian Moestrup købte Enghaven. Herefter har gården Enghaven været i familien Moestrups eje.

Vores sortiment fra Enghaven:

Primært fører vi deres prisvindende rom i 3 forskellige varianter og selvfølgelig deres hetl suveræne solbær rom likør. Hertil har vi ofte deres Whisky serie samt en enkelt vodka og et par gin. Uanset, så kan vi skaffe det meste på kort tid, dog med forbehold at Enghaven selv har varerne på lager.

Hvorfor Enghaven hos os:

De er "næsten" i vores lokal område, men alligevel kendte vi dem ikke, for megen markedsføring bruger de ikke tid på. De koncentrerer sig om at producere og forfine processen og kvaliteten af produkterne. Da vi endelig fandt dem og smagte deres solbær romlikør, så var vi solgt.