Sparkling Discovery Oak Brut fra Møllebrogaard
SPARKLING er en dejlig tør mousserende æblevin, der er fremstillet af den danske æblesort Discovery, flaskegæret efter traditionel metode og lagret på franske egefade. En spændende vin med blide bobler og en dejlig aromatisk smag af æble.
Nyd den afkølet som udsøgt aperitif eller server den til retter med fisk, skaldyr, fjerkræ samt til lette pasta- og grøntsagsretter.
Serveres ved 8-10 grader for den optimale smag.
I udkanten af Skanderborg midt i Østjyllands bakkede landskab ligger Møllebrogaard med udsigt til mark og skov. På Møllebrogaard hyldes det gode håndværk, og alle deres vine er håndlavede fra bunden.
Vinene starter som frisk frugtmost, der fermenteres i små partier til basisvine. Sparkling opstår ved andengæring på flaske efter klassisk metode kaldet “Methode Traditionelle”. Herefter hænger vinene på hovedet i “pupitre”-reoler, så restgær fra fermenteringen bundfældes i flaskehalsen. Bundfaldet fjernes efterfølgende manuelt ved processen “dégorgement”, hvor flaskehalsen fryses og ispropen skydes ud. Til sidst efterfyldes flaskerne og forsynes med korkprop, ståltrådsnet og etikette.
Vinen indeholder ikke tilsætningsstoffer.
Producent: Møllebrogaard
Land: Danmark
Region: Skanderborg, Østjylland
Æblesort: Discovery
Alc: 12 %
Lagring: Méthode Traditionelle: 24 mnd
Volumen: 75 cl
Sødme: Tør
Årgang: 2020, Batch 20003
Indeholder IKKE sulfitter.