Cabernet Sauvignon - Shiraz fra Cottage Garden
Cottage Garden produceres af firmaet Andrew Peace i det sydøstlige Australien. Vinmarkerne ligger hovedsageligt i Murray Valley og er beplantede med områdets klassiske druesorter; Chardonnay, Pinot Grigio for de hvide og Shiraz, Cabernet Sauvignon, Malbec og Tempranillo for de røde.
Vingården er opbygget af lige dele familiebånd, kærlighed til vin og hårdt arbejde og det hele starter i 1980 da Jim Peace, fader til Andrew Peace, kører forbi en vinmark i det sydøstlige Australien og efterfølgende beslutter at opsige sit trygge arbejde i Melbourne, for - sammen med sin kone Pat - at slå sig ned som vinbonde ”uden for lands lov og ret”. I dag, over 40 år senere, er hele familien indblandet i Jim’s drøm, og Andrew Peace er vokset til at være én af Australiens største familieejede vingårde. Det er sønnen, Andrew Peace, som i dag står for den daglige drift på vingården sammen med sin kone Cathryn, der er vingårdens Export Manager. Andrew Peace Wines er i dag i top-20 over de største australske eksportører af vin og tilmed med et hav af anerkendelser og priser i bagagen.
- Producent: Andrew Peace Wines
- Land: Australien
- Region: South Eastern Australia
- Druer: Cabernet Sauvignon - Shriaz
- Alc: 13,50 %
- Lagring: Ståltanke
- Restsukker: 4,8 g/l
- Volumen: 75 cl
- Årgang: 2023
- Sødme: Tør
Indeholder sulfitter